background image
Kammerater og gode oplevelser
Tryghed i den lille 'klub'
ADHD-tilbuddet er et ferie- og aflastningstilbud,
der giver forældrene et pusterum i hverdagen
og giver børnene og de unge mulighed for at
slappe af uden store krav og forventninger fra
omgivelserne. Her møder de ligestillede, får
jævnaldrende kammerater og nye oplevelser.
Når Frederikke tidligere har været på weekend
hos min mor eller svigermor, er hun kommet
hjem og har været frustreret, fordi de ikke kan
lade være med at rette og opdrage på hende.
I ADHD-tilbuddet kan hun sige og gøre, hvad
hun vil. Der er ingen krav om lektielæsning.
Ingen skælder ud, og selv slapper jeg 100 pro-
cent af, fordi jeg ved, vi får en glad pige hjem.
Susanne Mortensen, mor til Frederikke
I tilbuddet kommer børn og unge i alderen 6 -18
år med diagnoser indenfor ADHD-spekteret. Der
er plads til seks børn eller unge ad gangen, og
normeringen er to til tre voksne til en gruppe.
De børn eller unge, der er i samme gruppe el-
ler 'klub', matcher nogenlunde hinanden hvad
angår handicap, alder og interesser.
Børnene har det samme værelse, hver gang de
er på weekend, og stue og køkken er indrettet
som i et almindeligt hjem.